-----------MIN TID PÅ BØRNEHJEM I 1949 TIL 1952

MIN TID PÅ OPTAGELSE HJEMMET 1951-52

Hej har du eller nogen du kender været på optagelse hjemmet i Hornbæk i 1951 - 52 så kunne jeg godt tænke mig at høre fra dig, du kan skrive til mig på min kontakt side. Er der nogen der kan siges noget godt om hjemmet så vil jeg gerne vide det også det modsatte vil jeg gerne vide noget om, jeg ved at Karen Nielsen var mest efter børn som kom fra københavn V.

BØRNE HOSPITALET BØRNEHJEMMET BØRNE SANATORIUMET

Jeg var på ferie i Gilleleje kysthusene, og fik lyst til at besøge børnehjemmet jeg havde været på i 1951-52

Det var en underlig oplevelse at se det hus igen efter så mange år, huset virket ikke så stort som dengang det virket nærmest meget lille.

Huset var lavet om til pensionat for folk der havde det svært eller var på stoffer.

Det havde også været brugt til asylcenter fik jeg at vide af personalet.
Jeg fik også at vide at der havde været mange fra dengang for at besøge hjemmet, og de havde fortalt nogle skræglige historie om huset fra dengang det var børnehjem.

Jeg fik det hverken bedre eller dårliger af at se stedet
dvs jeg fik det dårlig mens jeg var inde i huset, men heldigvis var huset lavet om, så det var svært genkendelig.
Da jeg var der var der store rum til sovesale og spisestuer.
 Alle spor fra dengang var så at sige slettede i huset grundet ombygning indvendigt.

Sovesalene

Fangekælderen for Børnene

MINE VÆRSTE ÅR VAR I 1949 TIL 1952

Min Tid på Børnehjem og Børne hospital og på sanatoretum det var en tid jeg aldrig glemmer.

I 1949  blev jeg smittede med TB af min mor og min søster ligeså.
Min søster og jeg kom på Fuglebakken sanatorium hvor længe vi var der husker jeg ikke, men jeg husker den voldsomhed undersøgelserne og behandlingerne førte med sig, idag vil jeg mene at vi blev brugt til forsøg da det var meget hårdhænnet behandlings former, når vi skreg for meget blev vi bedøvet med masker som var dyppet i noget væske æter mener jeg det var, det var en meget ubehaglig måde at blive tvangs bedøvet på.
Man skulle tro det var som et hospital da vi var syge, men det var mere et sted hvor vi følte vi blev misbrugt og mishandlet fysisk.
Jeg husker at de en dag skulle noget med min lille søster og hun skreg af smerte uden bedøvelse jeg var ikke klar over hvad de endeligt fortog sig med hende men jeg råbte af dem om at lade min søster være,

det kostede mig nogen på hovdet dvs tæsk, og jeg blev ført væk låst inde, i et rum.

En mærkelig ting er at jeg ikke husker så meget fra det ophold på Fuglebakken Børne Hospital, jeg var der i  3 til 6 md md
det må værre ald det medizin og bedøvelse de fyldte os med der har slettede hukommelsen.

Men det var et temmeligt ubehagligt sted det husker jeg, det var ikke alle der kom levene derfra, det så jeg med egne øjne, hvad jeg ikke skulle ha set naturligvis.

Men rask dvs den TB jeg havde blev indkapslet og har ikke siden spret sig, så noget godt har de da gjort på sanatoriumet næ det var på hospitalet  Fuglebakken Børne hospital jeg blev kureret for TB og på Vordingborg Sanatorium hvor jeg skulle fedes op og opdrages efter datidens regler
som var kæft trit og retning ellers faldt der øretæver  m m.

MIN TID PÅ BØRNEHJEMMET I HORNBÆK I 1951-52

Mit navn er Leif Egelund jeg er født 30 juli 1943
i københavn V, i noget rigtigt gamle lort gade hed revaldsgade nr 3, 2sal ud til gården 2 små værelser på ca ialt 20 kvadratmeter ink køkken.
Vi var far og mor 3 børn, der var lokum i gården hvor rotter var i store tal og masser af mus, ja fy for satan det var ikke ligefra hyggeligt, men sådan var det nu engang dengang.

Min kære moder blev syg af TB og hun ville ikke på hospitalet, før det var for sent, hun led frygtelig meget kan jeg huske.
Og den dag hun blev hendte af den sorte ambulance vidste jeg at hun aldrig kom tilbage til mig, jeg var sønnerknust, det menneske jeg elsket mest i denne verden var min kære mor, selvføligt elsket jeg også min far men ikke på samme måde som min moder.

Det viste sig at jeg havde ret min moder døde efter et kort ophold på hospitalet i 1951, ja det var en sørgelig dag da min far fortalte at mor var død, selv om jeg godt viste det inde i mig selv at hun var død, var det det hårdeste jeg har oplevet i mit liv, og jeg har ski oplevet temmeligt meget
detsværre af det onde.

Jeg var 8 år da min mor døde i 1951 og en ganske lille og spinkel dreng, utroligt jeg holt til det der vendte mig.

Min far måtte jo passe sit arbejde som der bestemt ikke var meget af dengang, derfor var min storebror Mogens og jeg Leif overladt til os selv til vores far kom hjem fra arbejdet, det klarede vi helt fint, min fars søster boede i Dannebrogsgade 7 i gårde hun havde træk og slip husker jeg det var skønt at kommer derover
min lille søster Inge blev sendt hjem til min farmor og farfar i Asnæs på sjælland.

En dag vi legede på gaden revaldsgaden kom der politi og nogle andre som viste sig at værre børneværnet, de bad os følge med, de kom med flere underlige forklaringer om hvad vi skulle, vi ville ikke med og så blev vi taget med magt i et køretøj, og vi blev kørt direkte til et børnehjem
i hornbæk på vejen fik vi tæsk forde vi ikke ville med af børneværnet - værnet mod hvem ?
det var ikke os de værnet om men deres ondskab mod mig og min bror.

Vi ankom til en stor bygning i en skov, meget uhyggeligt for os, vi anede ikke hvad der var ved at ske med os.

Vi fik at vide at dette var et børnehjem og her skullle vi bo forde vores mor var død, og de sagde at vores far ikke kunne passe os allene det havde han ellers gjort i de 2 år min mor var syg.

Det var helt forfærdeligt for os det der skulle ske nu vi skulle bo i det store hus sammen med mange andre forældreløse børn.

Jeg skal lige huske at fortælle at jeg som 2 årig fik kikhoste og, en dag min mor var ude og handle med med mig i barnevognen, jeg blev pakeret uden for på gade, da min mor kommer ud ser hun jeg er helt blå i hovedet af hoste anfald og hun ser at mine øjne er skæve begge 2
hun for liv i mig igen, men jeg er blevet skeøjet på begge øjne temmeligt meget, og min mor regner med at de nok skal falde på plads igen men det gjorde de aldrig, jeg var permenent skeøjet fra den dag det hoste anfald der nær havde kostede mig livet.

Overståendene forde det kræver forklaring, nu var det første dag på børnehjemmet, allerrede til spise tid ved et langt bord i kældren, fortalte lederen at hvordan reglerne var her, vi skulle bla tiltale lederen plejemor, og det kunne jeg ikke lige huske, så lederen plejemor bad mig komme hen til hende for bordenden, hvor hun rasen siger til mig kik på mig dreng når jeg taler til dig

det gjorde jeg faktisk også, men mine øjne var jo
skeløjet og derfor er mit hovedet ikke rettet direkte mod hende men mine øjne er, den gale kvinde plejemor blev addeles rasende og smækket mig en på skrinet så jeg røg hen ad gulvet og jeg pisset i bukserne af angst,plejemor som jeg nu omtaler hende på rejser sig op og hiver mig op i begge mine øre, mens hun skriger og råber at her skulle man opføre sig ordentlig og ikke værre fræk, og derefter sagde hun at jeg heller måtte få en på den ande side også så mit grimme hovedet ikke også blev skævt.

Det var noget af en forfærdelig oplevelse, få timer forinde var jeg tryg og sikker hjemme i min gade på vesterbro, der var trods alt ingen der slog mig, men masser af tryghed fra naboerne
og min far,s familie som boede i nærheden.

Første nat på det sted var forfærdeligt, min bror og jeg blev skilt ad, vi måtte ikke tale sammen
hvad der var totalt umeneskeligt jeg var 7 år min bror 9 år, min bror var mere rubust end jeg var og han var en køn chametrold han forstod åbenbart at tale sig fri af overgreb, men min bror kunne jo se hvad der skete med mig, i spise rummet da alle børnene var tilstede i samme rum
han råbte ad plejemor lad min bror værre, men det kostede ham udvisning fra spiserummet og tæsk fra en anden plejer som de kaldte sig.

Det var en led tid kun 7 år og gemmenbanket på den første dag på det hjem som hed børnehjem
det skulle ha heddet børnemishandlingshjemmet for forældre løse børn.

Næste morgen til morgenmad bad plejemor mig komme hen til hende igen, det ville jeg ikke, jeg var skide bange for den møgso til kælling, men det ikke smart for mig forde hun bad en plejer en plejer om at komme hen med mig, og så begyndte hun at banke løs på mig igen, det var min morgenmad, jeg kunne jo ikke spise af nervøsitet, det tog lang tid før jeg kunne spise.

Jeg kunne ikke lide fisk som barn, og det fik man tit på børnehjemmet, jeg ville ikke spise det, men det skulle jeg, jeg blev tvangs fodret med det resultat at jeg kastede op, og plejemor tvang mig til at spise mit eget bræk, det var helt ude i tovene jeg kastede jo bare galle op tilsidst ja den kælling var virklig sadist børne sadist.

Plejerne begyndte at give mig piller der smagte forfærdeligt, de blev ved med at give mig piller til jeg lærte at sluge dem, det var piller der gjorde mig træt og ligeglad, nogle gange blev jeg glad uden at vide hvorfor, der var bestemt ikke noget at værre glad for på dette forfærdelige sted.

Nå men 14 dages tid var gået og min bror sagde til mig at vi skulle stikke af på vej til skolen gemmen skoven sammen med 2 andre drenge som også blev mishandlet dagligt, min bror sagde til mig  Leif imorgen når vi er nået godt ind i skoven så pifter jeg og så skal du løbe ind i skoven jeg og de andre skal nok holde øje med dig, bare løb alt hvad du kan.

Dagen kom vi skulle stikke af fra det tortur center min bror piftede som planlagt og lille mig løb alt hvad jeg kunne, men en plejer var lige efter mig, og mine ben blev så tunge at jeg ikke kunne flytte dem af angst jeg blev fanget sendt hjem til plejemor fik tæsk og låst inde i et mørkt skab hvor jeg tilbragte mange dage og timer i min tid på totur hjemmet.

Men det var lykkes min storebror og de 2 andre drenge at flygte, de kom til en bus tog statioen
i hornbæk, og det lykkes dem at komme til københavn grundet en dame havde set dem græde og spurgt til hvorfor, og dertil havde de svaret at de havde mistede deres billet til københavn, og den rare dame gav dem hver en billet til københavn, og det var jo godt for min bror men skidt for mig.

ifølge min far ankom min bror om aften hos hans søster, min bror var klog nok til at forudse de ville lede efter ham på vores adrs relenlovsgade 3. Så min far,s søster mand henvendte sig til min far, og ganske rigtigt der havde været politi børneværn, som havde givet min far ordre på at når Mogens dukke op, skulle han straks kontakte politiet, så børneværnet kunne hendte ham tilbage til børnehjemmet.

Det lykkes min far at komme ubeset over til hans søster i Dannebrogsgade hvor min bror opholdte sig, og det var et glad gensyn for både min bror og far.
Nå men min bror fik at vide at far intet vidste om hvor vi var henne, han havde blot fået at vide at vi var fjernet af børneværnet, grundet at Min bror havde skulket fra skolen, og havde snuppet noget koks så vi kunne få noge varme i huset.
Det var jo det.

Min bror begyndte at fortælle min far hvordan jeg var blevet mishandlet på børnehjemmet bare forde han var skeøjet.
Min far blev rasen og ville ha min bror til at vise hvor børnehjemmet lå, men det ville ikke værre en god ide ifølge andre som var til stede i min far,s søster hjem denne dag, min far skulle kontakte børneværnet næste dag, og anmelde børnehjemmet for mishandling til politiet, men det var jo ikke nemt da han ikke ville resikere at min storebror Mogens blev ført tilbage til børnehjemmet.

Hans henvendelse hos børneværnet gik således ifølge min far, i har taget mine drenge uden min viden og ført dem til et børnehjem,og jeg har hørt fra min ældste søn Mogens at de er blevet mishandlet specialt Leif min yngste søn er blevet groft mishandlet, og min far forlangte at få mig hjem øjeblikkeligt, men børneværnet havde en helt anden plan,min far blev anmeldt for kidnapning af hans søn, og for at gemme ham, og for ikke at ville udlevere ham.

Efter alt hvad min bror Mogens havde fortalt min far, kunne min far ikke lade dem sende ham tilbage til børnehjemmet, og det var ifølge loven strafbart, så min far blev anholdt for at skjule sin egen søn, min far var nød til at sige at han ikke vidste hvor han befandt sig mere, han havde kun fået snakket med ham hos nogle bekendte, men det var jo løgn min far vidste godt hvor min bror Mogens var, og min far vidste nu også at børnehjemmet lå i Hornbæk, som min bror havde set på statioen hvorfra de havde kørt fra til københavn.

Ifølge min far sloges han med børnehjemmet for at få mig hjem igen, ja han måtte slås bare for at få at vide hvor jeg var anbragt, han måtte ikke besøge mig, forde jeg skulle ha ro til at falde til
dvs føle mig hjemme-det kom jeg sku aldrig til
Der gik 5 md før min far kom og han havde ikke engang fået lov, han ankom sammen med min onkel jeg var udendørs sammen med de andre børn da min far trængte ind på børnehjemmet som var omgivet af et stort piktrådshegn med låge som var låst det meste af tiden.

Men ind kom min far og onkel, fik fat i mig hvor var jeg glad og skuffet for at se min far og onkel igen, glad for at se ham igen, og skuffet over at han ikke havde kommet for længe siden, men far sagde til mig at han ikke vidste hvor jeg var henne, det var svært for mig at forstå, jeg tilgav ham aldrig rigtigt, jeg ville ikke han han kysset mig eller krammet mig, jeg var dybt skuffet over han kunne lade ald det ske som var sket for mig Mogens min bror kom jo aldrig tilbage, når han kunne gemme ham kunne han vil også ha gemt mig, sådan tænkte jeg dengang, det var meget svært at forstå.

Men sådan tænkte jeg dengang, jeg vidste jo ikke at børneværnet havde en sådan magt til at ødelægge børns liv, min far har jo aldrig mishandlet eller slået mig, så grunden til at jeg skulle værre på det møghjem kunne jeg ikke forstå, det var helt og holdene staten der var skyld i min anbringelse på Hornbæk børnehjem
og staten bør stå til ansvar for de mennersker hvis liv de har ødelagt fra børneårene, så danne oplevelser glemmer man aldrig, jeg har lidt af angst anfald i mange år, jeg har ikke vidst hvad der var rigtigt og forkert, jeg er også misbrugt sexsuelt mange gange, og det har givet mig et mærkligt sexliv jeg idag ikke forstår, jeg har som levet i en helt fremme verden, gjort enorme dumme ting uden at vide at det var dumt.

Nå men jeg kom bort fra min far og onkel besøg
det endte på plejemors kontor, hvor min far var meget grov over for plejemor, og det var helt berettede hun var en ond satan, jeg havde gerne set min far slå hende ihjel, så hun ikke kunne slå mig mere. Min far så mine blå mærker over hele kroppen og ville ha plejemor forklaring på hvorfra de stammede, hvortil plejemor stammede at det var børnene der var voldsomme under leg, dertil sagde min far som du ved er Mogens jo stukke af herfra og han har fortalt hvordan du fa dag 1 har mishandlet Leif, hvortil plejemor henvendte sig med onde øjne til mig og sagde lille Leif det er da ikke rigtigt vel du har det godt her ikke sandt Leif og jeg kikke på min far og onkel som sagde at jeg ikke skulle værre bange, jeg trode jo ligesom at min far var kommet for at hendte mig og jeg svare at hun var efter mig hver eneste dag og hun tævede mig både med hænderne og med ting.

Min far og onkel truer plejemor med tæsk, men politiet var allerrede tilkalt, og det endte med at min far og onkel blev anholdt for trusler på livet
så lille mig stod der tilbage på børnehjemmet sammen med selve uhyret plejemor, men min far nåede at sige at han snart kom og hendte mig og han sagde også hvis du så meget som lægger en finger på min dreng slår jeg dig ihjel, og anholdt af politiet måtte min far og onkel forlade børnehjemmet.

og jeg var bange så jeg rystet af skræk forfærdelig oplevelse med min far som jeg ikke havde set i 5 md, og nu allene tilbage med tyrannen helt allene først fik jeg tæsk derefter blev jeg lukket ind i skabet rummet hvad det nu var det var mørkt og lille rum, jeg var mørkeræd og det vidste plejemor.

Så den sidste 1 md jeg skulle værre der ennu havde jeg det ok med det mener jeg uden tæv og skabsture og drukneture i badekaret, jeg var altid på vagt når de løftede hånden og deres stemmer, det jeg har fortalt her bære jeg stadig rundt på inde dybt inde i mig, det var oplevelser der aldrig forsvinder.

Et godt råd pas på dine forældre, miste dem ikke så bliver du straffet med statens velsignelse det har jeg og mange andre børn følt på krop og sjæl
har vi diktatur i danmark eller er det bare statsgarnti de giver børneværnet, gør ved ungerne hvad fande i vil bare få unger væk.

Hvilken liv for børn som jeg der er blevet misbrugt og gemmenbanket dagligt godt nok kun i 8 md for mit vedkommen, men jeg tror en dag var rigeligt for at skræmme livet ud af mig.
Her du været på Hornbæk Børnehjem i 1951-52 så vil jeg meget gerne høre fra dig om dine oplevelser på hjemmet i Hornbæk.
Venligst Leif Egelund Petersen

Lidt om mit voksenliv og min hjemkomst fra børnehjemmet til Husum hvor min far fik en moderne lejlighed.

Jeg kom hjem fra børnehjemmet i 1/2-1952 til vesterbro revaldsgade 3 det gamle lort men hvor var jeg glad for at komme hjem fra det fængelse
i Hornbæk til vores hyggelige lille grimme lejlighed.

D 9 marts 1952 fik min far en lejlighed i husum kobbelvænget 35 st th, jeg har helt glemt at min far har fundet sig en ny kone som er grunden til at far fik lejligheden i Husum, og det var også grunden til at han fik mig hjem fra børnehjemmet, nu havde jeg fået en stedmor og takket være hende kom jeg hurtiger hjem end jeg eller ville ha fået tilladelse til.

Det var en super lækker lejlighed på 3 vær med træk og slip og bad bruser super lækkert det var lykke for os børn vi var nu kommet hjem allesammen også min lille søster som var hos farmor og farfar. Det var også lækker omgivelser der var volden og utterslev mose lige ved siden af grønne områder i massevis det var lykke at komme til at bo der, nu fik vi børn et værelse sammen allene, vi var 3 børn sammen i et værelse snat 4 børn forde min stedmor var ung 22 år uden børn og ville naturligvis ha sine egne børn også det blev nu kun til en dreng, så vi var 4 børn i et værelse på ca 12 kvadrameter det lyder ikke rart det var det nu heller ikke men alligevel meget bedre end vesterbro og børnehjemmet.

Der var en nybygget skole som hed voldparken skole den havde kun elever til 3 klasse jeg gik i 3 klasse dvs den højste klasse på skolen, 4 klasse måtte vi flytte til husum skole et halv års tid hvorefter vi kom tilbage til voldparkens skole som nu kunne ta børn op til 6 klasse og den blev færdig bygget i 1953.
Det var en dejlig skole med nogle rigtige rare skolelære, jeg husker min dansk lære og regne lære den dag idag de kom til at betyde meget for mig.

I de første år i skolen fik jeg jeg angst og kvælnings anfald jeg for op til læren forde jeg følte jeg ikke kunne få luft, mine lære var underrettede om mit ophold på børnehjemmet og de gjorde virklig meget for mig frem for alt fik jeg masser af forståelse tryghed og trøst nå jeg fik mine angst anfald, uden disse 2 skolelære tror jeg ikke jeg var kommet over mine angst anfald
jeg tålte ikke man talte hårdt til mig, altså voksne mennesker, der gik længer og længer tid mellem mine angst anfald, men den dag idag sidder det i mig men jeg reagere anderledes end dengang jeg var barn.

Som nævnt tidliger var jeg skeøjet og mange børn syntes det var sjovt at kalde mig skeøjet abekat hvilken gjorde mig ked af det, men det kom jeg ikke vegne med, min lære sagde til mig slå fra dig vis du ikke er bange for dem, og selv om jeg var lille af min alder var jeg temmelig fysisk stærk, så når jeg blev gal over at høre de
kaldte mig skeøjet abekat og skubbe til mig, tænkte jeg som min lære havde sagt vis dem at du ikke er bange for dem, og jeg begyndte at slå de børn der råbte ad mig, dvs jeg begyndte at slås og fandt ud af at jeg uden besvær kunne tæve dem alle sammen, jeg fik respekt fra alle børnene efer et års tid med diverse mange slagsmål i gården, jeg fik af og til en lussing af andre lære der var gårdvakt, men det var ikke noget særligt, jeg blev anderkendt og kaldt for Egelund da der var mange der hed Leif dengang i min skole, så efter at ha banket det halve af skolens børn gik det bare super godt med mig og jeg havde masser af venner nok grundet min hurtighed og slagstyrke, som min lære sagde du skal kæmpe for at få den respekt du ønsker, og det gjorde jeg og jeg fik de andres børns respekt

Da jeg blev 13 år ville jeg ha rettede mine øjne på komune hospitalet i københavn, det viste sig at være en læge på 70 år der skulle operere mig han skulle efter sigene være dygtigt, min far burde nok ha set han var for gammel til øjneopration, jeg viste hverken ud eller ind jeg ville bare ha rettede mine øjne, da det pinte mig
at jeg var skeøjet,jeg var jo også glad for piger og ville naturligvis gerne se bedre ud.

Nå men dagen kom jeg skulle opereres, jeg husker jeg vågnet med bind for øjet,der løb betændelse fra mit øje, da jeg fik forbindingen af vidste det sig at det ikke havde hjulpet noget som helst, og lægen forslog at jeg blev opereret på begge øjne samtidig når mit øje var helet helt op.
Jeg ville jo gerne ha rettede mine øjne så jeg stolede på min far og lægen dømmekraft, og jeg blev opereret på begge øjne samtidig, jeg husker da jeg vågne af datidens nakose blev jeg rædelseslagene forde jeg så mig selv oppe i loftet kørene rundt så 5 til 10 personer af den samme person så væggene i mange tal, jeg havde fået mange dobbel syn på begge øjne, det var helt forfærdeligt, jeg hold fast i sengehesten begge sider da jeg følte jeg røg ud af sengen grundet min hjerne der var påvirket af oprationen og nerverne havde han fået kappet over, jeg var nok heldig at jeg ikke var blevet blind.

Nu var jeg sku for alvor blevet handicappet jeg kunne ikke færdes allene jeg skulle ha en til at følge mig holde mig i hånden, ellers ville jeg ende på kørebanen eller ind i diverse ting m m
sådan gik jeg et helt år jeg kunne ikke gå i skole
grundet jeg ikke kunne se på en bog der konstant flyttede sig, det var lidt skræmmene det gjorde dog ikke ondt nogen steder, men det var sku da ikke sjovt, på et tidspungt var der en øjne expert der sagde at vi må prøve at lukke hans syn på det ene øje, og få ham trænet med et øje af gangen.

Det hjalp også ganske langsomt ca 3 md tid med
klap for det ene øje, jeg begynte at kunne finde den rigtige vej ud af de mange jeg så, jeg begyndte at kunne læse selvom det var meget svært,efter et 3 md tid fik jeg klappen for det andet øje, for at træne det andet øje, da jeg var knabt 14 år kunne jeg igen færdes allene på gader og vej, jeg havde stadigvæk dobbeltsyn men vidste hvad der var rigtigt og forkert i mit syn, denne opration har bevirket at jeg kun kan se med et øje af gangen, jeg kan skifte fra det ene øje til det andet, kan kun se med et øje af gangen mine øjne kan ikke samarbejde kan man sige, lægen der udførte opratioen har ødelagt noget meget vigtigt, men jeg skal måske være glad for at jeg stadigvæk kan se, den gamle læge har vist brugt mig som forsøg, de burde ikke ha gået så galt, forøvrigt blev kun det ene øje rettede nogenlunde ind, det højre er stadigvæk skeløjet, og jeg har naturligvis måtte bære briller lige siden, da jeg også fik kraftigt nedsat syn på begge øjne, så heller værre skeøjet der så jeg klart og tydeligt alting.
Men det var åbenbart ikke meningen, den dag idag ser jeg dobbelt men kan kontrolere det selv.

Som 14 årig kom jeg i lære som møbelsnedker hos Lysberg Hansen og Terp i skovlunde=====


Jeg har været gift 5 gange første gang var totalt mislykket, fik 2 drenge med en iskold kvinde, jeg havde et enormt behov for tryghed og for sex det var nærmest forfærdeligt, forde den kvinde jeg havde giftede mig  på inge måde kunne give mig den tryghed og kærlighed jeg ledte så inderligt efter.

Men detsværre var hun blevet gravid, med   mig, drengen ligne min bror, slet ikke mig, som den anden søn jeg fik med hende året efter, det var fuldstændigt vanvittig gjort af mig
ægteskabet holdt kun i 1½ år og jeg far til 2 børn 20 år gammel hvilken lorte start på kærligheds livet.

Ja hvilken lorte start på min ungdom og voksen liv.
Jeg kunne ikke det sexsuelle med min kone og jeg styrtet byen rundt sammen med mine kammerater for at finde kvinde i mit liv.
Det lykkes for mig som 22 årig at møde den helt rigtige unge kvinde, i københavn på Vesterbro hvor jeg selv stamme fra, Hun var som jeg offer for bla voldtægt med mere af sin stedfar, og hendes mor  vidste det godt, alligevel beholdte moderen manden der havde voldtaget hendes datter, jeg kunne naturligvis ikke lide den  mand
og være i stue med ham, gjorde at jeg en dag ikke kunne holde min kæft
og jeg kaldte ham møgsvin m m
og det gik selvføligt ud over mig selv da moderen
støttede idioten som hun var gift med.
ja det var så starten på slutningen af mit anden ægteskab 25 år gamle.
som jeg var dybt ulykkelig over i meget lang tid
ja faktisk er jeg aldrig kommet over
den skiltmisse i 1968.
for den kvinde betød alt for mig og mere til.
men sådan skulle det altså værre
og nu begyndte det at gå ned ad bakke på
følse området
men mærkligt nok vant jeg hovedpræmien i tips 12 kort tid efter min 2 skiltmisse
ja det var dejligt med alle de penge jeg købte et hus i husum Bakkekammen 38
og levede ellers livet i sus og dus til jeg have brugt alle mine penge
og huset måtte jeg sælge for at betale skat
jeg skylte, ellers havde de taget huset.
ja sikken et rod jeg var havnet i
som mange sikkert ved gør kærlighed blind
og det var jeg
jeg mødte adskillige unge kvinder efterfølgene men kærlighed kunne jeg ikke finde
det var helt umuligt
først i 1983 mødte jeg en ung kvinde som jeg blev forelsket i og takket værre
vor skaber
har jeg hende stadigvæk og 3 dejlige drenge nu i 2012 på 7 år og 15 år og 26 år
og jeg er nu 69 år
dvs ikke ung
men mine
drenge
holder mig ung de har brug for mig og jeg for dem.
Det her er detsværre ikke nogen roman men rent faktisk
Virklighed for mig

Leif egelund Petersen 

BØRNEHJEMMET I HORBÆK 1951-52

Et lille digt til ære for plejemor i Hornbæk som var værre end satan selv.

Til Plejemor
Den dag jeg tilgiver dig
har jeg sagt ja til den vold
i alle dens afskygninger

Den dag jeg tilgiver dig
har jeg lukket mine øjne
for alt den rædsel
angst og frygt
du brændte ind i mit hjerte

Den dag jeg tilgiver dig
har jeg accepteret isolatioen
bag de låste døre

Den dag jeg tilgiver dig
har jeg sagt ja til
dine verbale ydmygelser

Den dag jeg tilgiver dig
har jeg lukket mine øjne
for alt håb

Den dag
kommer aldrig.

Izak Leif Egelund Møde med plejemor på Børnehjemmet I Hornbæk.

JEG VAR TIT LÅST INDE I MØRKE SMÅ RUM OG JEG BLEV MØRKERÆD

JEG VAR TIT EFTERLADT FORSLÅRET OG RYSTENE AF SKRÆK

PLEJEMOR OG HENDES KUPANER BRUGTE METODER AF VÆRSTE SLAGS

JA DET VAR SKU IKKE SJOVT AT VÆRE BØRNEHJEMS BARN DENGANG

JEG KOMMER ALDRIG OVER DE MØRKE SMÅ RUM PÅ BØRNEHJEMMET

LIVREME BLEV BRUGT SOM PISKE MOD OS BØRN

JEG VAR UDSAT FOR MANGE KVÆLNINGS FORSØG

NOGEN VAR HELDIG AT HA EN BAMSE OG TRØSTE SIG MED

HVAD KUNNE MAN GØRE SOM 7 ÅRIGE MOD PLEJEMOR

MAN KAN SIGE AT VI OVERLEVEDE ALT DEN ONDSKAB PÅ HJEMMET

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Tommy Junge | Svar 18.11.2016 15.18

Jeg kan fortælle at din historie er havnet i et grupperum for tidligere Børn der har været under forsorgen,Danmarks Børnehjem.

CR | Svar 18.11.2016 15.09

På Facebook er der en lukket gruppe, der handler om børnehjems børn og børnehjem,den hedder ( Børnehjem i Danmark ) prøv at gå ind der og se siden,måske noget f

Pernille | Svar 31.10.2016 19.08

👎👎👎😩

Pernille | Svar 31.10.2016 19.06

Jeg var der,desværre , også! Hvilket hæsligt sted. Også i 60'erne var det afskyeligt!! Intet mindre!

hilde | Svar 02.07.2016 01.05

tak!

Leif Egelund | Svar 13.06.2016 23.10

Hej Sonja du skriver ikke hvor du var på børnehjem, var det i hornbæk ? eller hvor henne, jeg kan huske at jeg forsvarede en lille pige over for plejemor forde

sonja | Svar 13.06.2016 16.14

Jeg var 4 år '60- blev lukket ud på et mørkt toilet alene hvor jeg skulle tisse inden jeg skulle sove - jeg har også være spærret inde på sovesalen fordi jeg ti

Christine Raecke | Svar 24.04.2016 21.52

Hej Leif,
Jeg flyttede til Hornbæk med min mor i 1972. Hun fik arbejde på hjemmet. Jeg husker også ting om en lille dreng der blev låst inde. vh Christine

Susanne L. Hansen | Svar 03.12.2014 16.35

Hej Leif
Jeg er dybt berørt af din historie. Jeg og min lillesøster var anbragt på Hornbæk Børnehjem i 1974. Jeg kan genkende en del af det du skriver.

Hans Horst | Svar 22.11.2014 17.17

Mange Tak for du fortæller din historie. Jeg håber du, og alle mishandlede får en Undskyldnig.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.11 | 15:18

Jeg kan fortælle at din historie er havnet i et grupperum for tidligere Børn der har været under forsorgen,Danmarks Børnehjem.

...
18.11 | 15:09

På Facebook er der en lukket gruppe, der handler om børnehjems børn og børnehjem,den hedder ( Børnehjem i Danmark ) prøv at gå ind der og se siden,måske noget f

...
17.11 | 12:52

jo der var en stor gård med hegn omkring, der var også i venstre side af gården en større bygning,cykel skur, og i enden af bygningen et hønsehus og hønsegård.

...
31.10 | 19:08

👎👎👎😩

...
Du kan lide denne side